Høje og lave vibrationer i krystaller
Den videnskablige forklaring på høje og lave vibrationer:
Når man diskuterer høje og lave vibrationer i krystaller, opstår spørgsmålet ofte om, hvordan man kan afgøre, hvilken type vibration krystallen besidder.
Selvom atomerne i molekyler og krystaller ikke er synlige med det blotte øje, er de konstant i bevægelse. Disse mikroskopiske bevægelser kan beskrives som vibrationer og organiseres i forskellige mønstre. Forestil dig en gruppe mennesker, der udfører synkroniserede bevægelser – dette illustrerer på mange måder, hvordan atomerne, når de er sammen i molekyler eller krystaller, udfører koordinerede bevægelser.
Atomernes bevægelser i krystaller er præget af specifikke mønstre og retninger.
På grund af deres meget lille størrelse i atomverdenen kan disse bevægelser ikke have vilkårlige mængder energi. De kan kun absorbere eller afgive energi i bestemte mængder, ligesom små energipakker.
Den særlige måde, hvorpå krystallen vibrerer, påvirker mange ting. Vibrationen er ansvarlig for at generere specifikke mønstre i, hvordan krystaller absorberer og udsender lys. Den påvirker også materialets evne til at lede varme.
Forskere benytter forskellige instrumenter til at studere disse mønstre og vibrationer i krystaller. De kan anvende særlige apparater til at måle disse bevægelser ved hjælp af forskellige typer lys.
Atomernes bevægelser i krystaller er meget specifikke og unikke, og det er disse bevægelser, der afgør, om materialet har en høj eller lav vibration.
Når vi taler om bølger, handler det om, hvordan de bevæger sig gennem rummet eller luften. Bølgelængden svarer til afstanden mellem to toppe eller dale i bølgen. En kort bølgelængde betyder, at disse toppe eller dale er tættere på hinanden. Det sker, når bølgen gentager sig hurtigt, hvilket svarer til en høj frekvens. Omvendt betyder en lang bølgelængde, at der er mere afstand mellem toppe og dale. Det sker, når bølgen gentager sig langsommere, hvilket svarer til en lav frekvens.
Kort sagt: En kort bølgelængde betyder mange gentagelser (høj frekvens og høj vibration), mens en lang bølgelængde betyder færre gentagelser (lav frekvens og lav vibration).
Hvordan du selv kan finde vibrationen i din krystal:
Når det kommer til at afgøre krystallers vibrationsniveauer, er der nogle generelle retningslinjer, der kan hjælpe dig med at skelne mellem høj og lav vibration.
Krystallens farve og klarhed kan give en indikation af dens vibrationsniveau. Krystaller med lysere farver og større gennemsigtighed anses ofte for at have højere vibrationer. Dette skyldes, at de tillader at lyset kan komme frit igennem. Mørke eller ugennemsigtige krystaller bliver primært forbundet med mere jordnære og lavere vibrationer.
Krystaller der har en grounding (jordforbindende) og stabiliserende energi, bliver betragtet som lavtvibrerende. Et eksempel på lavt vibrerende krystaller er blandt andet hæmatit, røgkvarts, sort turmalin, jaspis og obsidian. Disse sten har ofte en mere jordnær og beskyttende energi.
Klar kvarts bliver blandt andet set som en krystal med høj vibration på grund af dens renhed og evne til at fokusere og forstærke energi. Derimod er der også nogle snydere imellem som rosenkvarts og citrin der bliver forbundet med mere blide, kærlige energier, der ikke nødvendigvis indikerer ekstremt høj vibration. Som tommelfingerregel er krystaller med egenskaber som øger positiv energi og spirituel vækst fyldt med høje vibrationer. Eksempler på højt vibrerende krystaller er blandt andet golden healer, selenit, kunzit, fluorit og celestit.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.